Gladsaxe Kommune: Pædagog til børnehaveteamet Novo Børnegård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er på 33-37 timer, med tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale – vi venter gerne på den rette. Stillingen er i Lillegruppe med de 3-4 årige. Om du er nyuddannet eller har masser af erfaring er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag, har en positiv indstilling og et godt humør.

Novo Børnegård er et selvejende dagtilbud med ca. 95 børn fra 0 – 6 år. Vi har et tæt samarbejde med Område Bagsværd og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Størstedelen af vores familier arbejder i Novo Koncernen og mange kommer fra andre dele af verdenen. Derfor er det en fordel at kunne kommunikere på engelsk på hverdagsniveau.

Vi ligger i Bagsværd – ikke langt fra sø, skov og offentlig transport. Vi har gode fysiske rammer med plads og muligheder for at skabe spændende læringsmiljøer, der kan understøtte den styrkede pædagogiske læreplan og de seks læreplanstemaer. Vi kan bl.a. nævne vores indendørs legeplads, interaktivt gulv, udendørs- og indendørs værksteder og andre gode fællesrum. For tiden har vi et projekt i gang på tværs af hele huset ”Sprog i samspil” som har til formål at styrke sprogarbejdet og skabe en rød tråd og genkendelighed for børnene igennem alle syv basisgrupper.
Vi er et velfungerende hus, hvor rutiner, struktur og voksenorganisering understøtter vores høje faglige niveau. Vi arbejder med en faglig didaktisk ramme hvor vi sætter barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse i øverste kontekst.

I vores børnehaveteam er vi 9 pædagoger og 3 pædagogiske medhjælpere, der arbejder tæt sammen om at løse vores fælles pædagogiske opgave. Vi er fordelt i fire aldersopdelte basisgrupper, men ser os selv som et samlet team der sparrer på tværs, giver hinanden plads til at løse andre opgaver og i fællesskab fordeler ressourcerne. Vi har ugentlig refleksions- og planlægningstid samt teammøder. Vores teamsamarbejde er kendetegnet ved arbejdsglæde og godt humør. Vi har stor respekt for forskellighederne i teamet og bidrager alle med hver vores kompetencer ind i fællesskabet.

Vi søger en kollega

  • der har en pædagogisk uddannelse
  • der sammen med gode kollegaer kan skabe spændende og udfordrende læringsmiljøer
  • der har en anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
  • der ser forældrene som aktive medspillere og kan arbejde i praksis med fælles ansvar for børns udvikling og dannelse
  • der er nysgerrig på børn udvikling og samspil i fællesskaber, og har ambitioner på børns vegne
  • der kan arbejde didaktisk og målorienteret og kan reflektere over egen og andres praksis
  • der kan indgå i et tæt, forpligtende team-samarbejde og tage selvstændigt ansvar
  • der kan håndtere en uforudsigelig hverdag med mange varierede arbejdsopgaver
  • der kan bruge digitale redskaber i pædagogisk arbejde, planlægning og dokumentation
  • der har tydelige kommunikative evner – og behersker det danske sprog både skriftligt og mundtligt

Vil du vide mere?
Ønsker du en rundvisning eller har du uddybende spørgsmål, så ring gerne til souschef Louise Jespersen eller leder Anita Lerche på telefon 39 57 67 60.

Frist
15. oktober 2023. Vi afholder løbende samtaler indtil stillingen er besat.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Aslaksvej 3, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=84917

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903367

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet