Gladsaxe Kommune: Høj faglighed, mangfoldighed og et fremragende arbejdsmiljø - Pædagog til Østerlund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige pædagoger har fået job som børnehusleder, og derfor søger vi nu en pædagog, der vil være med til at skabe betydning for vores børn i Østerlund. Stillingen er i vores vuggestueteam.

Timeantallet er på 32-37 timer om ugen. Kan du starte 1. november, så er det rigtig dejligt, men vi har tid til at vente på den rette.
For den rette ansøger, er der mulighed for at blive teamkoordinator.

I Østerlund er vi alle dedikeret til at skabe en exceptionel lærings- og udviklingskultur for vores børn. Vi tror på, at nøglen til en vellykket pædagogisk praksis er en glad, engageret og balanceret medarbejderstab. Derfor stræber vi konstant efter at skabe en fleksibel arbejdsplads med en sund work-life balance og et hjertevarmt arbejdsmiljø.

Østerlund er en smuk gammel villa, som i tidernes morgen var et gartneri.
Vi bor tæt på offentlig transport (Stengård Station)

I Østerlund er vi fagligt stolte over vores pædagogiske arbejde, og udvikler hele tiden vores praksis gennem dialog og faglig refleksion. Alle der arbejder i Østerlund træder ind ad døren for at yde omsorg og gøre en forskel for børnene. Vi vil skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling.

Vi stræber efter et godt arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden, og udfordrer hinandens faglighed. Vores struktur kræver planlægning, og vi sikrer derfor plads til forberedelse og fastlagte faglige møder. Vi arbejder for en kultur, hvor alle personaler møder børnene med det samme pædagogfaglige afsæt, og at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Østerlund.

Du bliver en del af et fagligt højt reflekteret vuggestueteam, som altid har børnene i øverste kontekst, et vuggestueteam som ønsker udvikling, glæde og sjov for både børn og voksne. Derudover så bliver du en del at hele Østerlund teamet, som har det til fælles, at alle børn er alles ansvar, hvor vi løfter i fællesskab.

Trives du godt på en arbejdsplads hvor;

  • Fagligheden er høj – vi er mange pædagoger, som kan sparre sammen
  • Vi sikrer tid til forberedelse
  • Vi eksperimenterer med fleksibilitet
  • Vi har et sundt arbejdsmiljø
  • Vi vægter work/life balance højt
  • Vi arbejder tillidsbaseret og med positiv nærværende ledelse

Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, cv samt uddannelsesbevis.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Gladsaxe kommunes fælles barne- og læringssyn og den fælles faglige ramme DAP (didaktisk anvendt pædagogik).

Gladsaxe kommune arbejder i samarbejde med Unicef om at blive børnevenlig by.

Østerlund ligger på Gammelmosevej i Bagsværd (Gladsaxe kommune) – og er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.
Vi er pt. 64 børn og 15 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

For flere uddybende oplysninger om stillingen står børnehusleder Gitte Simonsen til rådighed på telefon 20 26 98 81.

Ansøgningsfrist
Fredag den 23. oktober 2023.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Gammelmosevej 306, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=85229

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet