Fysioterapeut på fuld tid pr. 1. januar 2024 til Sofieskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sofieskolens dagafdeling (børnehave og skole) søger en højt fagligt engageret fysioterapeut, der skal indgå i tværfagligt samarbejde med både personale og børn/elever.
Der er tale om en nyoprettet stilling.

Om dig
Vi søger en kollega, der har:

  • Erfaring med børn og unge inden for autismespektret
  • Erfaring med tværfaglige arbejdsprocesser
  • Erfaring med udredning og observation af børns grovmotoriske og finmotoriske kompetencer
  • Certificering i at udarbejde og formidle sanseprofiler.

Om funktionen
Stillingen indebærer opgaver inden for:
  • Vejledning til og sparring med personale og ledere
  • Faglige oplæg til både personale og forældre
  • Observation af børn samt vejledning og sparring af personale på baggrund af observationsforløb
  • Individuelle forløb og lege- og bevægelseshold med børn
  • Vejledning og rådgivning af forældre
  • Udarbejdelse af sanseprofiler samt formidling af testresultater.

Du skal være fleksibel og omstillingsparat, iderig og have en anerkendende tilgang.

Som fysioterapeut på Sofieskolens dagafdeling er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt. Du bliver en del af et specialistteam, der indbefatter socialrådgiver, psykologer og talepædagog.

Om Sofieskolen
Sofieskolen er et specialpædagogisk behandlingstilbud med børnehave, skole/fritidsordning og døgnafdeling.
Vi har 40 børn i vores skoleafdeling, hvoraf de 30 også er tilknyttet vores integrerede fritidsordning. Vi har 12 børn i vores børnehave.
Vi arbejder hele tiden på at videreudvikle en arbejdsplads med høje faglige standarder. Fastlagte processer (supervision, drøftelser i teams, psykologinvolvering og interne arbejdsrutiner) skal sikre den løbende udvikling. Vi er en arbejdsplads, hvor det at understøtte hinanden er en vigtig medarbejderressource.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og tilrettelægges ud fra særlige principper. Vi arbejder bl.a. med udgangspunkt i TEACCH, low arousal, individuelle behandlingsplaner m.m.
Målet for vores arbejde er at fremme barnets individuelle mulighed for at opnå flest mulige konkrete kompetencer og mest mulig selvstændighed. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene.

Du kan læse mere om Sofieskolen på vores hjemmeside www.sofieskolen.dk.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Sofieskolen har endvidere lokale løntillæg.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du ringe til forstander Bente Laustsen på telefon 44 98 71 55.

Stillingen skal søges via dette link

Send din ansøgning med dokumentation for uddannelse samt evt. relevante bilag hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Fredag den 10. november 2023 kl. 12.00.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sofieskolen, Granvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931361

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet