Fuldmægtig til budget og finanslov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med finansloven og budgettering på et stort driftsområde med politisk bevågenhed? Har du et højt fagligt niveau og stærke samarbejdsevner? Så kunne et job i kontoret for Økonomi og Styring være noget for dig. Vi har altid spændende opgaver og lægger vægt på udvikling i vores opgaveløsning og for dig som medarbejder.

Vær med til at sikre mest mulig arbejdsmiljø for pengene I kontoret har vi fokus på, hvordan vi får mest mulig arbejdsmiljø for pengene. Du bliver en del af et dygtigt team, der sætter en ære i at holde styr på pengene og sikre, at de bruges på den bedst mulige måde i forhold til Arbejdstilsynets kerneopgave. Vi ønsker at styrke vores budgettering og økonomiopfølgning og sikre vores direktion det bedst mulige beslutningsgrundlag. Derfor er det vigtigt, at du har en sikker hånd på driften, samtidig med du har blik for udviklingsmuligheder og nye løsninger.

Vi har en uformel omgangstone og let til grin. Du bliver en del af et kontor, hvor vi hjælper hinanden og sparrer på tværs. Du vil derfor opleve at blive taget godt imod, og at der altid er kollegaer parat til at sætte dig i gang.

Dine primære opgaver er at bidrage til udarbejdelse af og opfølgning på finansloven og at skønne over Arbejdstilsynets udgifter i forbindelse med nye politiske tiltag. Du skal desuden være faglig ressourceperson på tværs af Arbejdstilsynet. Du får derfor en bred kontaktflade med hele organisationen og bliver en vigtig sparringspartner for mange kolleger.

Dine kommende opgaver er bl.a.:

  • Udarbejde Arbejdstilsynets bidrag til Finansloven og til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger.
  • Udarbejde udgiftsskøn for nye opgaver og politiske tiltag, fx i forbindelse med lovforslag.
  • Udarbejde skøn for erhvervsøkonomiske konsekvenser ved nye tiltag.
  • Bidrage til udarbejdelse af årsrapport.
  • Bidrage til analyser og større projekter i kontoret.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du er uddannet cand.polit, cand.scient.pol, cand.oecon eller har en anden relevant kandidatuddannelse. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har et højt fagligt niveau, en stærk analytisk sans, arbejder struktureret og har sans for detaljen.
  • Er god til at holde overblik og sikre inddragelse af andre dele af organisationen, departementet og andre samarbejdspartnere.
  • Trives med en kombination af korte deadlines og længere processer, hvor der skal holdes styr på frister og fremdrift.
  • Har gode kompetencer inden for Excel og er god til at se sammenhænge i data.
  • Formidler budskaber på en let tilgængelig måde både i fx notater, Power Point-præsentationer og på møder.
  • Er opsøgende, imødekommende, har gode samarbejdsevner og et højt engagement.
Løn- og ansættelsesvilkår ​Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. oktober 2023.

​Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Winnie Poder Bjerregaard på tlf.nr. 72208581.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du fra den 1. august velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 51622762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 17. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170680&DepartmentId=6067&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877004

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet