FE søger regionale kontraefterretningsofficerer til Jylland og Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

FE søger flere medarbejdere til nyoprettede stillinger i en operativ sektion ved den militære sikkerhedsafdeling, der arbejder med kontraefterretning. Sektionens hovedopgave er at identificere og modvirke trusler mod Forsvarsministeriets myndighedsområde. I dette stillingsopslag søger vi medarbejdere til et af sektionens teams, der primært arbejder ude af huset med direkte kontakt til Forsvarets enheder og lokale civile samarbejdspartnere.

Du kan gøre en forskel
Som regional kontraefterretningsofficer bliver du en del af den militære sikkerhedstjeneste under Forsvarets Efterretningstjeneste. Din opgave er bl.a. at varetage kontakten til Forsvarets lokale sikkerhedsofficerer for at sikre awareness ift. trusselsbilledet mod Forsvaret i Danmark, indsamle efterretninger lokalt og rådgive om kontraefterretning. Du skal desuden arbejde med sikkerhed inden for Host Nation Support i forbindelse med NATO-enheders ophold i Danmark.
Teamets arbejde sker i meget tæt samarbejde med sektionens øvrige teams. Sektionen som helhed har desuden daglig kontakt med FE’s øvrige ressourcer, Forsvarets kommandoer og styrelser, Politiets Efterretningstjeneste og udenlandske samarbejdspartnere. I den forbindelse er en vis grad af fleksibilitet nødvendig i forhold til tjeneste uden for normal arbejdstid. Der vil desuden forekomme rejseaktivitet med kort varsel – oftest kun af enkelte dages varighed.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
• Varetage lokalt forbindelsesvirke mellem FE og Forsvarets kapaciteter ift. kontraefterretning
• Varetage kontakten til NATO-enheder i forbindelse med Host Nation Support
• Bidrage til øget sikkerhedsforståelse i Forsvaret gennem briefinger og anden rådgivning
• Bidrage til det opbygningen af det nationale trusselsbillede
• Bidrage til undersøgelser af mistænkelige hændelser mod Forsvarets eller NATO’s enheder


Du og din baggrund er vigtig
Det er et ufravigeligt krav, at du har solid erfaring fra Forsvaret. Du skal herigennem have opnået indgående kendskab til Forsvarets organisation, opgaver og sagsgange. Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har erfaring med undersøgende arbejde og strukturerede interviews inden for Forsvaret. Det kan f.eks. være fra militærpoliti, politi eller som sikkerhedsofficer.
Du skal kunne arbejde meget selvstændigt ude i landet. Det er nødvendigt, at du selv kan løbe opgaverne i gang, ligesom du skal løbe opgaverne i mål. Du skal turde tage ansvar i højt profilerede sager, og du skal kunne gennemføre den svære samtale på professionel vis – særligt når resultatet kan få konsekvenser for modparten.

Du skal besidde høj integritet og være udadvendt af natur. Du skal have meget let ved at opbygge og fastholde relationer til personer på alle niveauer – både militære og civile. Du skal desuden være opsøgende over for potentielle samarbejdspartnere – både blandt Forsvarets enheder og andre myndigheder, herunder med politiet og PET. På grund af din kontakt til mange forskellige mennesker, skal du være diskret og udvise en meget god sikkerhedsbevidsthed.

Du skal desuden kunne begå dig på både dansk og engelsk, ligesom der kræves et højt skriftligt niveau. Stillingen er som udgangspunkt en militær ansættelse, der kan besættes af en seniorsergent, chefsergent, kaptajn eller major.


Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, den nationale it-sikkerhedsmyndighed og Danmarks militære sikkerhedstjeneste.
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.
Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er en forudsætning for ansættelse, at du er dansk statsborger og kan sikkerhedsgodkendes.


Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste.
Stillingerne er som udgangspunkt fordelt på følgende tjenestesteder, hvor du vil arbejde ud fra:
• Karup
• København


Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og evt. dokumentation for uddannelse via stillingsopslaget senest den 14. august 2023. I din ansøgning skal det tydeligt fremgå, hvilke geografisk område(r) du er interesseret i.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34 og 35, og der vil blive gennemført en række tests i september (en dags varighed) Vi stiler efter, at du kan starte i jobbet den 1. december 2023 eller efter nærmere aftale.

Ansøger skal være indstillet på at skulle gennemgå en eller flere test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-1119@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på https://fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170979&DepartmentId=10049&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879074

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet