Fagligt stærk sygeplejerske til F-huset på plejehjemmet Kastanjehusene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre plejehjemmet Kastanjehusene til et levehjem med en høj grad af faglighed til gavn for vores beboere?
Så er det dig, vi søger.

Sådan kan du gøre en forskel
Kastanjehusene har en ambition om at være et levehjem, hvor man som beboer kan føle sig hjemme og have en oplevelse af at blive mødt i sine ønsker og behov, og hvor pleje og omsorg altid er kendetegnet ved høj kvalitet.

For at kunne udleve ovenstående værdier, har vi brug for din hjælp til af få dem til at leve i det daglige arbejde blandt personalet. Din opgave er at være sygeplejerske på en afdeling med 33 beboere med forskellige somatiske sygdomme. Du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der omhandler den komplekse sygepleje, behandling og omsorg i hele beboerens forløb på plejehjemmet, fra indflytning til en værdig afslutning.

Som sygeplejerske bliver du en del af en personalegruppe, som består af de andre sygeplejersker i Kastanjehusene, der udover afdelingernes sygeplejersker tæller en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, en tværgående sygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Derudover har vi social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, rengøringsmedarbejdere, serviceteam, aktivitetsmedarbejdere og administrative medarbejdere.

Du får mulighed for at opnå indflydelse i forskellige arbejdsgrupper som 'forbedringsudvalget' og 'sundhedsfagligt forum'. Du vil indgå i et meget tæt samarbejde med din afdelingsleder og afdelingens teamkoordinator.

Hvem er du?
Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske, og som har erfaring med eller interesse for arbejdet som sygeplejerske i primærsektoren. Erfaring inden for almen medicin og/eller geriatri er en fordel, men ikke et krav.

Du er et opsøgende og engageret menneske, og som sygeplejerske er du drevet af at sikre et højt sygeplejefagligt niveau omkring beboerne. Du er rollemodel for dine kollegaer og en af dine vigtige opgaver er at bidrage til at støtte og vejlede dem i dagligdagen. Som person er du hele tiden nysgerrig på, om opgaverne kan løses på en mere optimal måde. Du vægter det gode samarbejde højt og vil gå langt for, at alle når i mål med dagens opgaver.

Vi ser gerne, at du har kendskab til vores elektroniske dokumentationsprogram Cura. Hvis ikke, så er du hurtig til at tilegne dig viden om nye systemer. Desuden er det en fordel, hvis du er uddannet klinisk vejleder eller har interesse for at tage uddannelsen.

Som sygeplejerske indgår du i et meget nært samarbejde med afdelingslederen og teamkoordinatoren i forhold til at nå afdelingens faglige mål. I vil være hinandens vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen og I fordeler opgaverne imellem jer, så jeres respektive erfaringer og kompetencer kommer mest muligt i spil.

Hvem er vi?
Kastanjehusene er et dejligt plejehjem bestående af tre afdelinger fordelt i hvert sit hus. Kastanjehusene har plads til 91 beboere, og et af husene har den særlige opgave at tilbyde pladser for borgere med hørehandicap. Vi er centralt placeret i det grønne åndehul De Gamles By, så vi er nemme at komme til, især med offentlig transport eller på cykel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med weekendvagt hver sjette uge i dagvagt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2023 eller snarest herefter. Du bliver ansat efter overenskomstmæssige forhold, og der kan forhandles løn efter kvalifikationer.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise S. Gejpel på 2380 5720 – vi kan også aftale, at du kommer på besøg til en rundvisning en dag, inden du beslutter dig for, om du vil søge.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023.
Vi udvælger kandidater umiddelbart efter deadline og forventer at holde samtaler mandag den 26. juni.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192562&DepartmentId=21355&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848550

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet