Faglig stærke social- og sundhedshjælpere til Aftenplejen Bispebjerg/Nørrebro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nogle gange søger dygtige kollegaer videreuddannelse og nye udfordringer, og vi spørger derfor igen: Vil du være med til at skabe byens bedste aftenpleje? Og trives du med ansvar og udfordringer?

Her får du høj faglighed, stor fleksibilitet og et fedt arbejdsmiljø

Hos os bliver du en del af en stor gruppe med blandet baggrund. Fælles for os er, at vi vægter tæt tværfagligt samarbejde højt og giver plads til fleksibilitet i forhold til vagtbytte, ferie og frihed – og så har vi det ret sjovt, når vi går på arbejde.

Lige nu søger vi to nye kolleger, som er uddannede social- og sundhedshjælpere, til faste deltidsstillinger. Arbejdstiden er mellem kl. 15:00 og kl. 23:30, og du har mulighed for at arbejde både i 5/2- og 7/7-rul.

Vi kører ud fra Fensmarkgade på Nørrebro, og vi dækker hele Bispebjerg og Nørrebro på cykel og scooter eller i bil – eller via skærmbesøg.

Hos os får du et langt og grundigt introduktionsforløb med udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Vi drømmer om en kollega, der

  • naturligvis er uddannet social- og sundhedshjælper og – ligesom os – går op i at skabe et miljø, hvor vi udvikler os både menneskeligt og fagligt
  • går til opgaverne med et positivt sind og en stærk faglighed. Vi tror nemlig på, at det sikrer den størst mulige trivsel for os som kolleger og for de borgere, vi besøger
  • har lyst til at lære nyt og dele sin viden med andre. Vi tilbyder faglig udvikling gennem kurser og uddannelse, og vi vægter et tæt samarbejde mellem dagvagt og aftenvagt
  • har lyst til at være lige så fleksibel overfor sine kolleger, som de er overfor dig. Vi er nemlig fælles om at være så fleksible som muligt, så ingen går glip af vigtige livsbegivenheder – også dem der foregår om aftenen.
Du får fagligt stærke (og måske endnu sjovere) kolleger
Aftenplejen Bispebjerg/Nørrebro tæller 70 medarbejdere, og hver aften møder 35 af os ind på vagt. Vi er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, og til at holde styr på alle opgaverne har vi også et hold disponenter, en assisterende gruppeleder og to gruppeledere, Martin og Sofie.

Vi dækker et stort geografisk område, så du skal kunne cykle, have mod på at køre på scooter eller have kørekort til bil. Vi har også to skærmruter, hvor en social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent udfører skærmbesøg hos borgerne.

Vi har et motto: Det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi interesserer os for hinanden som kolleger, og her er altid plads til at vende stort og småt – med masser af humor, højt til loftet og spændende faglige snakke. Og dét glæder vi os til, at du bliver en del af.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi vil gerne ansætte dig pr. 1. oktober 2023. Der er mulighed for at arbejde både i 5/2- og 7/7-rul. Vi er naturligvis fleksible i forhold til din planlagte ferie.

Yderligere oplysninger
Ring til gruppeleder Martin Preuss på 2382 2275 eller gruppeleder Sofie Frank på 5118 8952, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en uformel snak.

Søg via linket senest søndag den 27. august 2023
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193662&DepartmentId=19996&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883838

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet