Ernæringsassistent til børnehus med økologi og pædagogik i fokus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Velbekomme! Så er der serveret smuk, sund og økologisk mad til børnene i det lille børnehus Bakkely midt i Bagsværds skønne natur.

Børnehuset Bakkely søger uddannet ernæringsassistent 27 timer om ugen.

Bakkely er et lille børnehus med en lang historie, hvor 50 børn i alderen 0-6 år har deres glade gang.

Køkkenet er åbent, og placeret centralt som husets hjerte, og på den måde er køkkenet en vigtig del af livet i Bakkely. Hvilket betyder, at vores nuværende køkkenassistent kalder sig selv for Madmor, da hun opfatter sig selv om en betydningsfuld og anerkendt del af Bakkely.

Maden er en integreret del af pædagogikken i Bakkely, og derfor ønsker vi også, at du bliver en vigtig del af vores hverdag og planlægning med din specifikke faglighed. Derfor deltager du også, i vores personalemøder, og de interne køkkenmøder, hvor både vuggestue- og børnehavepædagoger deltager.

Vi er altid åbne overfor, nye ideer ift. hvordan maden kan indgå i endnu flere dele af hverdagen, og derfor glæder, vi os til at høre, hvad du har af interesser og erfaringer, som kunne blive en del af Bakkely.

Du vil få 10 glade og stabile kolleger, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig god i gang. Der vil være mulighed for en kortere praktik på en uge, inden du selvstændigt overtager dit køkken, hvis det har interesse. Et initiativ vi har haft gode erfaringer med.

Vi har vores eget drivhus og have, så årstiderne, højtider og vores grøntsager, bær og krydderurter tænkes ind i aktiviteterne i grupperne og i køkkenet. Køkkenet er indrettet, så børnene kan være med i relevante aktiviteter, hvilket de holder meget af.

De ældste børn i Bakkely har også, som en del af en demokratisk proces, mulighed for at vælge Månedens måltid i samarbejde med dig og den primære pædagog. Her forslår du 2-3 retter, og fortæller børnene om ingredienserne, tilberedningsmetoder eller anden relevant viden om måltiden, som så danner baggrund for børnenes valg af Månedens ret. Når retten så skal serveres, går børnene rundt på stuerne og fortæller om retten. En aktivitet, som vi er meget glade for, og som har været vigtigt ift. børnenes Madmod og medbestemmelse.

Arbejdsopgaverne består derudover af:

  • udarbejdelse af digitale madplaner med økologi i højsæde og at økonomien overholdes
  • online indkøb og tilberedning af mad til vores børn med et godt blik for æstetik
  • grundig rengøring og hygiejne i køkkenet samt systematisk egenkontrol
  • vi ønsker at arbejde med børns Madmod, madspild og børns medbestemmelse, så det er vigtigt, at du ønsker at arbejde tværfagligt med det pædagogiske personale omkring dette.

Vores kostpolitik tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger og overordnet matcher den din faglighed, samt de overordnede kommunale mål om sundhed.

Vi søger en kollega der
  • brænder for at lave mad til småbørn 0-6 år
  • er iderig og fleksibel i samarbejde med det øvrige personale
  • er disciplineret og kan arbejde selvstændig i køkkenet
  • kan tage hensyn til børn med særlige kostbehov iflg. anvisninger fra barnets egen læge
  • aktivt deltager i møder og området Skovbrynets velfungerende køkkenfaglige netværk af 5 små børnehuse, hvor der er mulighed for sparring, inspiration og aktuel uddannelse
  • taler og skriver dansk
Stillingen er på 27 timer om ugen – din arbejdstid er fleksibel, dog skal du kunne nå at forberede et formiddagsmåltid bestående af frugt og brød inden frokost, og ordne køkkenet efter frokost, samt forberede eftermiddagsmåltidet inden du holder fri.

Stillingen ønskes besat fra 1. januar eller snarest derefter. Det er vigtigt for os at finde den rigtige, da vi er et lille børnehus, hvor vi vægter det gode kollegaskab højt i hverdagen. Vi bakker hinanden op og støtter hinanden for at skabe den bedste hverdag for børnene og hinanden.

Løn efter gældende overenskomst.
Gladsaxe Kommune er røgfri i hele arbejdstiden, og tilbyder bl.a. fri adgang til svømmehal, medarbejdertilbud til motionscenter og løbeklub, samt skattefri offentlig transport
Kommunen har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje feriebolig.

Har du spørgsmål til stillingen,
så er du velkommen til at kontakte Børnehusleder Ann Lindberg telefon 20 11 32 14 for en rundvisning i vores dejlige børnehus.

Ansøgningsfrist
17. november 2024, der afholdes samtaler efter aftale.

Vi imødeser at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt dokumentation for erfaring.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bakkely, Taxvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131284

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet