Ergoterapeut til tværfagligt team på demenscenter med fokus på personcentreret omsorg og kreativ træning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om huset:
Bakkegården demensboliger består af 107 boliger fordelt på 7 bofællesskaber. Bakkegården er nytænkende og her er et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper. Bakkegården arbejder ud fra Tom Kitwood med fokus på ”personcentreret omsorg” og The Eden Alternative. Vi arbejder i hverdagen ud fra beboernes livshistorie og deres individuelle behov. Kendskab til ovenstående er en fordel, men ikke noget krav da vi sørger for oplæring og kurser.

Bakkegården huser alt fra får, hunde, katte, fugle og fisk. Hos os er børn også meget velkomne, og vi har børn og unge, der kommer på besøg fra omkringliggende børnehaver og skoler. Ligesom medarbejderne også ofte tager deres børn med på arbejde. Vi har også et stort udeområde og et værksted hvor det er muligt at lave ergoterapeutisk intervention.

Om jobbet:
Du vil være en del af en tværfaglig terapeutgruppe bestående af fysioterapeuter, musikterapeuter og én oplevelsesmager. Du vil have din gang i de forskellige bofællesskaber hvor dine primære arbejdsopgaver vil være dysfagi udredninger, sansebehandlinger og relations arbejde. Det er en fordel at du har kendskab til FOTT eller MISA, men det er ikke et krav. Du vil også have mulighed for at have holdtræning med den anden ergoterapeut eller have tværfaglige hold.

Tværfaglige beboerkonferencer hvor givne problemstillinger vendes, såvel som monofaglig sparring vil også være en del af din arbejdsgang. Som ergoterapeut på Bakkegården er det en fordel at kunne tænke kreativt og ”ud af boksen”, for at finde på de bedst mulige løsninger for beboerne.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Er fagligt velfunderet og ynder at arbejde evidensbaseret med beboeren i centrum
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til opgaverne, beboerne og kollegerne
  • Har erfaring med eller interesse for det geriatriske område
  • Er engageret og initiativrig
  • Har en positiv tilgang til et godt samarbejde med de unge medarbejder.
  • Kursus i FOTT, MISA (ikke et krav) eller tilsvarende, samt evt. praksis-erfaring med dette.
  • Kan være kreativ og nytænkende i forhold til at tilpasse træning og aktiviteter til den enkelte
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben og anerkendende i din kommunikation
  • Er stabil og imødekommende
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte daglig leder Lise Jakobsen på telefon 21 19 76 02. Du er velkommen til at ringe og aftale et besøg

Du kan læse mere om Seniorcenter Bakkegården på www.gladsaxe.dk/bakkegaarden og Eden Alternative på www.edendenmark.dk

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation søges via linket og skal være os i hænde senest 31. oktober 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat snarest.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SSF SR Seniorcenter Bakkegården, Taxvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet