Erfarne pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til Kastaniehusets børnehave på Nørrebro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi du være en del af vores fantastiske arbejdsfællesskab, hvor vi er inspireret af Reggio Emilia-metoden og optaget af børnenes nysgerrighed?
Måske du har lyst til at dygtiggøre dig indenfor pædagogfaget?

Så kan du også det her hos os.

To af vores børnehavestuer mangler erfarne og motiverede kolleger, som er optaget af at følge børnenes spor og skabe læring gennem nysgerrighed, udforskning og leg. Vi arbejder med primærpædagogik, hvor børnene er i mindre grupper. Som en af vores pædagoger siger, så giver vi børnene omsorg og tryghed, og tilbyder dem oplevelser fuld af kreativitet og humor. Hvis du vil være med til at præge og gøre en forskel for børnenes udvikling og trivsel, så søg en af stillingerne.

Vi har rigtig godt styr på hverdagen hos os. Medarbejderne trives, vi har to pædagoger på alle stuerne, og så er vi dygtige til at sætte nye kolleger og studerende i spil og klæde dem godt på til at indgå i vores arbejdsfællesskab.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at arbejde i dagtilbud – og så synes vi, det kunne være spændende, hvis du har lyst til at uddanne dig til pædagog
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt, så dagen bliver god for børnene og medarbejderne
  • er samarbejdsorienteret og motiveres af at indgå i et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab
Forældresamarbejdet er meget vigtigt, og vi har et godt samarbejde med vores familier, og den gode relation skal du være med til at bevare gennem åbenhed, kommunikation og fortællinger fra børnenes hverdag fx på aula.

Vi tilbyder dig

  • et fantastisk arbejdsfællesskab i en dejlig institution midt på Nørrebro
  • en meritpædagoguddannelse/sporskiftepædagoguddannelse, hvis altså du har interesse for det
I Københavns Kommune har vi flere forskellige meritordninger målrettet forskellige medarbejdere. Der er både en merituddannelse for dem med flere års erfaring fra pædagogisk arbejde og en sporskiftemerituddannelse for dem med erfaring fra uddannelsesverdenen. Derudover har vi rigtig mange og gode erfaringer med at sende vores pædagogmedhjælpere på meritpædagoguddannelsen. Dertil har vi et stærkt studiemiljø for de meritpædagogstuderende i klyngen.

Om Kastaniehuset
Hos os bliver du en del af et fantastisk arbejdsfællesskab i en dejlig institution midt på Nørrebro. Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi bor i hjertet af Nørrebro i De Gamles By i et ældre hus med en dejlig stor, fælles legeplads fyldt med syrenbuske, som man kan fare vild i. Som noget særligt i Kastaniehuset har vi en skovbus, som hver dag kører 12 børn op til vores hytte, Vognporten, ved Tokkekøb Hegn i Hørsholm. Børnehavebørnene skiftes til at komme på tur til Vognporten. Du kan læse mere om os her.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men med mulighed for deltid. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Vi tager naturligvis hensyn til, at det snart er sommerferietid, så til samtalen aftaler vi konkret, hvornår det passer bedst med ansættelsesstart. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du gerne vil høre lidt mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Mette Birkmose Henningsen på 3366 6925/2928 3595.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 9. juni 2023
Vi i forventer at holde samtaler i uge 24/25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192288&DepartmentId=19656&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841939

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet