Erfaren presseansvarlig til Socialforvaltningen i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du pitche en god historie, skrive et skarpt debatindlæg og være på forkant med præcise presseplaner? Bevarer du roen, når pressetelefonen kimer, og du skal rådgive socialborgmester, direktion og ledere i håndteringen af svære sager på socialområdet? Så mangler vi dig i Socialforvaltningens presseteam i Københavns Kommune.

En af vores gode pressekonsulenter skal efter mange år videre ud i verden, og vores pressechef skal på barsel til september. Derfor er vi på udkig efter en presseansvarlig til en fast stilling.

Din nye hverdag
Du kan se frem til en hverdag, hvor du den ene dag laver en pressestrategi på socialborgmesterens og Socialudvalgets seneste politiske tiltag, et SoMe-opslag om et nyt udspil fra politikerne på Christiansborg eller skriver et debatindlæg om den kommende hjemløsereform, der har stor betydning for København.

Den næste dag laver du et indslag med en spændende historie fra socialområdet til et fagmedie og klæder borgmesteren på til et interview til et landsdækkende medie. Samtidig rådgiver du en leder og en medarbejder om en pressehenvendelse, hvor der er spørgsmål til et af forvaltningens over 250 tilbud og indsatser.

I presseteamet på Københavns Rådhus er der dage med opgaver, som skal løses hurtigt, og vi har dage, hvor der er plads til idéudvikling og strategisk arbejde. Du skal kunne trives i begge.

Vi betjener det politiske niveau og fortæller københavnerne om vores sociale tilbud, aktiviteter og indsatser til de godt 40.000 københavnere med særlige behov.

Vi er et lille team bestående af en pressechef, to pressekonsulenter og en pressestudent. Vi har en uformel omgangstone, som ofte handler om politiske udmeldinger eller det seneste afsnit af Gift ved først blik.

De primære opgaver bliver

  • At styrke vores proaktive presseindsats blandt andet ved at udarbejde pressemeddelelser, presseplaner, debatindlæg og SoMe-opslag
  • At håndtere henvendelser fra pressen på pressetelefonen
  • At rådgive borgmester, direktionen, ledere og medarbejdere i Socialforvaltningen om pressehåndtering i konkrete sager
Som presseansvarlig vil du i perioden, hvor vores pressechef er på barsel, stå for at uddelegere opgaver i presseteamet og sikre, at alle deadlines overholdes. Der ansættes en pressekonsulent i et barselsvikariat i samme periode. Det personalemæssige ledelsesansvar er hos sekretariatschefen.

Vores nye presseansvarlige

  • Har en relevant videregående uddannelse inden for fx journalistik eller kommunikation
  • Har solid erfaring med pressehåndtering og proaktivt pressearbejde
  • Har indgående kendskab til nyhedsformidling, så du kan se og forfølge mulighederne i en historie på tværs af platforme
  • Forstår at skrive til forskellige kanaler og målgrupper
  • Har gerne flere års erfaring fra en større politisk organisation
  • Har mod på at prøve kræfter af som ansvarlig for et presseteam i en længere periode
Om os
Socialforvaltningen i Københavns Kommune har årligt kontakt med 40.000 københavnere, der i kortere eller længere perioder i deres liv har behov for hjælp og støtte. Det er mennesker med handicap, udsatte børn, unge og voksne, psykisk sårbare og mennesker med misbrug.

Vores mål er, at København skal være en by med plads til alle, hvor alle har mulighed for at leve et værdigt og selvstændigt liv. Vi holder til på Københavns Rådhus, hvor vi er en del af Ledelsessekretariatet, der har til opgave at skabe de bedste rammer for Socialudvalget, borgmesteren, direktionen og resten af vores mangfoldige forvaltnings arbejde med at indfri den ambition.

Kommunikationsafdelingen sidder lige ved siden af og sparrer med jer om større og mindre historier, så I altid ved, hvad der rører sig i forvaltningen.

Du kommer helt tæt på de politiske beslutningsprocesser og forvaltningens øverste ledelse. Du får selvstændige arbejdsopgaver og en unik indsigt i socialområdet.

Ansættelsesforhold
Vi håber, at du kan blive en del af vores hold den 1. august 2023. Stillingen er på fuld tid med løn, pension og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Der vil være et tillæg for daglig ledelse af presseteamet under perioden, hvor pressechefen er på barsel.

Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om jobbet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pressechef Malene Kristensen på 2946 9419.

Søg via linket senest søndag den 4. juni 2023
Vi forventer at holde to samtalerunder, hvor du bliver stillet en faglig opgave i sidste runde. Samtalerne finder sted i uge 23 og 24.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192042&DepartmentId=19091&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835994

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet