Engageret pædagog til barselsvikariat på Rosenvængets Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe et godt og lærerigt børneliv, hvor læring og pædagogik går hånd i hånd?

Rosenvængets Skole søger en engageret og velfunderet barselsvikar til en arbejdsplads med stor frihed og en stærk holdånd. Læring og pædagogik går hånd i hånd, når vi i teams med både pædagoger og lærere hver dag prøver at gøre eleverne så socialt og fagligt dygtige som overhovedet muligt.

Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan – ikke hvis de vil. Så vores kerneopgave er at skabe rammerne for, at de kan gøre det godt.

Skolen hører til Københavns Kommunes kategori tre specialskole. Målgruppen er elever inden for normalområdet, men med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD. Skolen fungerer som et helhedstilbud hvor 2-3 lærere og 1-2 pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe.

Vi finder stor værdi i at se undervisning, sociale aktiviteter og leg i sammenhæng. Hverdagen er alsidig og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov ved individuel tilrettelæggelse, hvad angår faglige krav såvel som udviklingen af elevernes sociale færdigheder. Vi arbejder TEACCH-inspireret, hvor struktureret og visualiseret pædagogik fungerer side om side.

Vi arbejder i tætte og forpligtende teams og vægter også det gode forældresamarbejde højt. Som pædagog på skolen vil du have fem timers fleksibel forberedelsestid hver uge. Du får et specialtillæg samt fleksibilitetstillæg udover din grundløn.

Skolen er åben kl. 07.00 til 17.00, hvor pædagogerne skiftes til at have åbner og lukker.

En skole i udvikling og forandring
I dag er der 100 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Vi er i maj måned flyttet fra Valby til Østerbro i dejlige nyrenoverede lokaler. Den rejse har vi glædet vi os til og er i fuld gang med at komme på plads det nye sted. Vi udvider efter sommerferien med yderligere 20 i vores super dejlig børne- og ungegruppe. Derfor står skolen også over for spændende tid, hvor du kan være med til at præge udviklingen, som foregår i et tæt samspil mellem ledelse og medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med store udviklingsmuligheder og højt til loftet
  • Nærværende ledelse
  • Et miljø med højt ambitionsniveau og tværfaglige indsatser, der understøtter børnenes udviklingspotentiale
  • Muligheder for at udleve og udvikle faglige ambitioner
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø sættes på dagsordenen og tages alvorligt
  • Fantastiske kollegaer og et stort kollegialt sammenhold på tværs af hele huset samt faggrupper
Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet
  • er udviklingsorienteret og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter for børn i et fritidstilbud
  • er god til at samarbejde tværfagligt og struktureret omkring særlige indsatser
  • er positivt indstillet over for et tæt forældresamarbejde
  • gerne har viden om og erfaring med at arbejde med børn indenfor autismeområdet
Vi søger en barselsvikar til vores 2. klasse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og i henhold til Ny Løn. Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. august 2023 og ca. et år frem. Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter straffe- og børneattest som led i rekrutteringen. Ansættelse indebærer en prøvetid i de første tre måneder.

Mere information
Ønsker du yderligere information, beder vi dig kontakte KKFO leder Marie Bjerre på 2489 3611.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest fredag den 23. juni 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192245&DepartmentId=22450&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841425

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet