Brænder du for at sætte dit præg på maden og hverdagen i en lille børnehave med stor rummelighed samt blive en del af en engageret personalegruppe? Så kan du nu blive vores nye kollega - for en stund - i Bagsværd Børnehave.
Bagsværd Børnehave er en lille unik selvejende børnehave med cirka 25 børn opdelt i tre aldersopdelte basisgrupper og en personalegruppe på fem medarbejdere. Børnehaven er kendetegnet af en sjov, omsorgsfuld og indholdsrig dagligdag, hvor børnefællesskabet, natur, miljø, kultur og kreativitet har en stor plads.
Det gode børneliv er udgangspunktet for hverdagen i Bagsværd Børnehave. En hverdag, hvor legen og børnefællesskabet er centrale elementer i det indhold og de aktiviteter børnene bliver involveret i og præsenteret for.
Du vil skulle bruge ca. 20 timer om ugen i køkkenet med at anrette maden, som vi får udefra, samt med opvask, borddækning, smøre madpakker til ture og planlægning af næste uges indkøb osv.
De sidste 12 timer om ugen vil være hos børnene og ligger i forbindelse med dine køkkentimer således, at barselsstillingen samlet er på 32 timer om ugen.
Bagsværd Børnehave kan tilbyde
Som medarbejder i Bagsværd Børnehave, vil du blive en del af
- Et lille velfungerende børnehus med god daglig normering og hyggelig indretning – også i køkkenet
- Et traditionsrigt børnehus med årligt cirkus, bamse/dukke-fest, koloni og fødselsdagsfejring udover det sædvanlige
- En stabil og engageret personalegruppe, hvor størstedelen har en pædagogisk uddannelse og de fleste har været ansat i huset i flere år
- Et tæt forældresamarbejde, der er kendetegnet af en åben og engageret forældregruppe, der deltager aktivt i deres børns dagligdag og møder talstærkt op til vores møder og arrangementer
- Fast ugentlig svømmeaktivitet med skolegruppen i vinterhalvåret
Om jobbet
Som medarbejder i Bagsværd Børnehave er vi sammen om at skabe rammerne for børnenes hverdag, som er kendetegnet af en uformel, tryg og god stemning med let til latter blandt både børn og kollegaer.
Vi forventer, at du
- Er velorganiseret, nysgerrig og initiativrig
- Trives med vekselvirkningen mellem køkkenet og medhjælperfunktionen
- Har lyst til at bidrage til børnenes livsmod og madmod
- Tager ansvar og er ambitiøs på dine egne og børnenes vegne – også i køkkenet
- Trives i et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Trives med stærke relationer til børn, forældre og kollegaer
- Har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og kollegaer og gerne spørger om hjælp, hvis du får brug for det
Krav til stillingen
Vi ser gerne, at du har prøvet at arbejde i et daginstitutionskøkken før. Men det er vigtigere for os, at du har lysten og potentialet til at glide ind i dagligdagen i Bagsværd Børnehave, hvor vi er solidariske med hinanden og har et meget lavt sygefravær.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en stilling på 32 timer. Stillingen ønskes besat den 22. januar eller hurtigst muligt.
Ved ansættelse i stillingen vil der med dit samtykke blive indhentet straffeattest og børneattest.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge os, kan du kontakte leder Ellen Chakir eller souschef Maria Troelsen på telefon 44 98 42 31.
Du kan læse mere om Bagsværd Børnehave på Bagsværd Børnehaves hjemmeside eller besøge vores Facebook side og få et indblik i vores dagligdag.
Læs mere om Gladsaxe Kommune her: Børn og familie | Gladsaxe Kommune
Ansøgningsfrist
16. januar 2026.
Send din ansøgning med relevant dokumentation via linket ’Søg stillingen’.
Vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bagsværd Børnehave, Bagsværd Hovedgade, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8681cf03-f099-45f4-8ccc-8ecd93e6399a