Byrumsfaglige projektmedarbejdere til etablering af Københavns nye affaldsløsninger i byens rum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget Cirkulær København, som er en ambitiøs ressource- og affaldsplan for perioden frem til 2024 (læs mere om planen her).

Planen indeholder høje mål for genbrug og genanvendelse, som samtidig skal bidrage til at København bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad. Et af nøglegrebene i planen er at hjælpe københavnerne til at sortere langt mere af deres affald, end de gør i dag. Det skal bl.a. ske gennem etablering af op til 550 såkaldte sorteringspunkter på offentlige arealer. Et sorteringspunkt er en række beholdere til forskellige affaldsfraktioner opstillet samlet i en lille ”ø” primært på vejareal.

Om jobbet
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune søger projektmedarbejdere, der kan være ansvarlige for hele processen fra udpegning af, hvor sorteringspunkterne skal etableres, til udarbejdelse af tegninger i Autocad, sikring af intern og ekstern kvalificering af placeringerne samt gennem stor sans for detaljen at sørge for, at der holdes overblik over al information om de enkelte placeringer frem til etablering af sorteringspunkterne.

Indsatsen er godt i gang, og fokus vil derfor primært være på færdiggørelse af de endelige placeringer samt at bidrage med byrumsfaglig viden og krav i både projekterings- og udførelsesfasen. Desuden udestår fortsat opgaver indenfor inddragelse af borgere og lokaludvalg. Efterhånden som sorteringspunkterne etableres, kan det blive aktuelt at bistå ved andre opgaver i forvaltningen relateret til f.eks. ressourcer, genbrug eller byrum.

Du kommer til at indgå i et team, der består af andre byrumsfaglige medarbejdere samt projekt- og byggeledere, som varetager planlægnings- og anlægsopgaven i tæt dialog. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • screening af byens rum for at finde plads til sorteringspunkterne – både on-site og ved skrivebordet.
  • udarbejdelse af planer for placering af sorteringspunkterne, herunder udarbejdelse af kort- og tegningsmateriale.
  • koordinering og dialog på tværs af interne og eksterne interessenter, herunder bidrage til at finde de bedste løsninger på komplekse problemstillinger.
  • dialog med borgerne om mulige placeringer af sorteringspunkter.
  • databehandling og vedligeholdelse af overblik over de mange hensyn og detaljer ifm. hver enkelt placering.
  • udarbejdelse af svar på nabohenvendelser ifm. sorteringspunkternes placeringer.
Hvem er du?
Vi søger medarbejdere, der er vant til at arbejde med byrum, har kendskab til placering af byrumsinventar og har blik for at skabe løsninger på tværs af fagområder. Vi lægger vægt på, at du har faglig integritet, kan stå fast og er aktivt opsøgende i forhold til at finde løsninger, der tager højde for de mange hensyn og interesser i byens rum.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. byplanlægger, urban designer, arkitekt eller landskabsarkitekt. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har kendskab til arbejdet med offentlig forvaltning og arbejdet i en politisk ledet organisation.
  • har erfaring med at arbejde med byrum både ved skrivebordet og ude i virkeligheden.
  • har forståelse for byens rumlige sammenhæng, og hvordan man sikrer kvalitet i byrummet.
  • har erfaring med at placere byinventar.
  • har stor erfaring med AutoCAD, QGIS og Excel.
  • er struktureret og god til at planlægge og prioritere egne opgaver.
  • kan holde overblik og har sans for detaljen, så vi kommer hele vejen rundt om opgaverne.
  • som type er én, der er god til at nå i mål – også indenfor en til tider stram deadline.
  • har selvstændigt drive og samtidig forstår at indgå i et team af professionelle medarbejdere.
  • opleves som imødekommende og proaktiv og kommunikerer konstruktivt, åbent og inddragende på tværs af fagområder.
  • taler og skriver et flydende og professionelt dansk.
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, at du:

  • har erfaring med borgerdialog i øjenhøjde.
  • har arbejdet med trafikale forhold, tilgængelighed, trafiksikkerhed og bevægelsesmønstre i byen.
Vi tilbyder

  • en afvekslende arbejdsdag, der kombinerer skrivebordsarbejde med konkret screeningsarbejde ude i byen.
  • en arbejdsplads med fagligt engagerede kolleger med høje miljøambitioner.
  • godt arbejdsklima med høj arbejdsglæde og kollegialt sammenhold.
  • gode muligheder for kompetenceudvikling gennem opgaveløsningen og muligheder for at præge arbejdsopgaverne.
  • en opgaveportefølje, der er miljømæssigt ambitiøs, med klart politisk mandat og stor bevågenhed.
  • et projekt, hvor du er med til at skabe en helt ny måde at sortere affaldet på i København.
  • muligheden for at præge de københavnske byrum og måden, de benyttes og ser ud på.
Om os
Stillingerne er forankret i forvaltningens afdeling for Klima og Byudvikling. Ansættelserne er i enheden for Bæredygtigt Byggeri og Genbrug. Du vil desuden have stor kontakt til andre enheder og afdelinger i forvaltningen. Vi holder til i Njalsgade på Islands Brygge i København.

Ansættelsesvilkår
Startdato er den 1. september 2023 eller snarest muligt herefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Louise Secher på 2360 4237 eller enhedschef Jacob Gøtterup på 5197 8083.

Søg via linket senest onsdag den 19. juli 2023
Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 33.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Du kan læse om indsatsen om sorteringspunkter her og om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192947&DepartmentId=19925&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859499

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet