Børne - hjerte - intensiv. Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling? Hjerte/Lungekirurgisk Intensiv afd. 4141 søger 2 sygeplejersker til faste stillinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I 2016 fik vi landsdækkende funktion for behandling af hjerte/lunge børn i alle aldre. På årsbasis opereres der ca. 220 børn med medfødte hjertefejl. Herudover behandler vi børn med alvorlige medicinske hjerteproblemer i den kritiske fase, samt børn med behov for anden form for thoraxkirurgi. Indlæggelsesforløbene kan spænde fra 1 døgn til flere måneder afhængig af kompleksitet. Udover at du bliver rigtig skarp til hæmodynamik og lungefysiologi, bliver du også dygtig til et bredt repertoire af intensive behandlingsteknikker, herunder avanceret respiratorterapi, dialyse, kompleks farmakologisk kredsløbsstøtte og ikke mindst samarbejde med forældrene.

Børneteamet ligger som en lille selvstændig enhed i den store voksenintensive afdeling 4141. Vi er et solidt team, der er stolte af vores arbejde og vores høje faglighed, og vi har plads til forskelligheder. Vores fællesskab, teamwork og professionalisme værdsættes højt. Vi er lige nu 30 sygeplejersker i teamet, som aldersmæssigt spænder fra 27 til 69 år, og dermed har vi både sygeplejersker med få års erfaring og sygeplejersker, som har været i teamet i over 30 år. Vi arbejder altid i tæt samarbejde med hinanden og med vores anæstesilæger, og du står derfor aldrig alene.

Vi tilbyder et individuelt introduktions- og oplæringsprogram planlagt i samråd med dig, hvor du er uden for normeringen, som typisk strækker sig over 8-12 uger. Vi arbejder med kompetencekort og case-samtaler efter 10 og 18 mdrs. ansættelse. Alle nyansatte tilknyttes vejledere bestående af 2 sygeplejersker. Sammen med dem bliver du oplært til selvstændigt at kunne varetage plejen af det stabile intensive hjertebarn. Vi forventer derfor, at du kan din basale sygepleje, så skal vi til gengæld lære dig det thorax intensive speciale.

Fremtidsscenarie: I 2026 er det planen, at alle børn skal samles på Mary Elisabeths Hospital.

Vi tilbyder ansættelse til dig der:

  • Har interesse for intensivspecialet, enten har du allerede intensivuddannelsen eller har lyst til at erhverve dig specialuddannelsen.
  • Er engageret, struktureret og fleksibel.
  • Lægger vægt på den tætte barn/forældre kontakt.
  • Sætter sygeplejen i fokus og kan lide at gøre en forskel for en hel familie.
  • Medvirker til det gode arbejdsmiljø ved at tage medansvar for teamets samlede trivsel.
  • Er nysgerrig og ansvarsbevidst i egen udvikling og trives i en foranderlig hverdag.
  • Er professionel i tilgangen til sygeplejen, hvilket indebærer tid til at dygtiggøre sig inden for feltet, der også kræver hjemmearbejde.
  • Ønsker et speciale der er komplekst og kræver tid at lære, og hvor du selv efter mange år udfordres.
  • Har lyst til at fordybe dig i én patient ad gangen.
  • Har erfaring som sygeplejerske – gerne fra intensiv afdeling eller børneområdet.
Vi tilbyder til gengæld:

  • Formaliseret intern og ekstern undervisning til alle nyansatte.
  • Individuel kompetenceudvikling.
  • 1:1 patientpleje.
  • Simulationstræning med scenarier fra egen hverdag.
  • Supervision planlagt i arbejdstiden ved afdelingens egen psykolog.
  • Fleksibel vagtplan med indflydelse på egen tilrettelæggelse i MinTid.
  • Fleksibelt weekend arbejde.
  • Vagtplaner for 6 uger af gangen.
  • Et team der er på forkant med sit speciale.
  • Mulighed for personlige og faglige udfordringer og deltagelse i kurser og kongresser, der har relation til intensivsygeplejen til børn.
  • Udviklingsmuligheder af forskellige specialfunktioner ud fra dine interesser og karriereønsker.
  • En anerkendende ledelse bestående af afdelingssygeplejerske Helle og teamansvarlig anæstesioverlæge Jacob.
  • Et team der arbejder med psykologisk tryghed, hvor arbejdsglæde og arbejdsmiljø er i centrum, og hvor vi anerkender og respekterer hinandens forskelligheder.
  • Dygtige og engagerede rollemodeller, som gladeligt står til rådighed med sparring om alt fra stort til småt.
  • En stabil personalegruppe med mange års erfaring i specialet.
  • Sociale arrangementer uden for arbejdstiden.
Ansøgningsprocedure

Er du i tvivl om det er noget for dig og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Helle Schiønning på tlf.: 35 45 65 76. Du er også velkommen til at kontakte os for at lave aftale om en følgevagt.

Se desuden vores Instagram side: rhthoraxintensiv.

Ansøgningsfrist søndag den 30. juli 2023. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart derefter.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Søg stillingen via link på denne side.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250343&DepartmentId=17163&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859532

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet