BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Skibet søger ny medarbejder til at styre vores køkken pr. 1. oktober eller hurtigst muligt derefter
Vores økonoma er gået på efterløn, og derfor kan vi nu tilbyde et spændende arbejde til dig, der er uddannet økonoma, ernæringsassistent, kok eller har anden relevant uddannelse, og kan varetage opgaven i Skibets køkken. Gerne 37 timer ugentligt, men med mulighed for justering.
Der er i forvejen ansat en køkkenmedhjælper, samt ungarbejdere der tager eftermiddagsopvask.
Vi ønsker os en kostfaglig medarbejder, der kan se vigtigheden i at lave sund og varieret mad til børn i 0-6-årsalderen.
Så kan du nikke ja til at du kan følgende, så overvej om du kunne være et godt match til alle os her ombord i Børnehuset Skibet.
Kan du, og har du lyst til følgende?
- Brænder for at lave mad til småbørn 0-6 år
- Arbejde selvstændigt i køkkenet
- Producere mad fra bunden
- Udarbejde digitale menuplaner, med fokus på økologi og overholdelse af fødevarestyrelsens anbefalinger og restriktioner
- At indkøbe online – Vi bruger Hørkram som leverandør
- Tilberede mad til børn, med blik for det æstetiske
- Tværfagligt samarbejde med pædagogisk personale
- Hovedansvaret for grundig rengøring og hygiejne, samt systematisk egenkontrol, som registreres digitalt
Vi kan tilbyde den rette
- stor indflydelse på egen dagligdag
- plads og rum til nytænkning
- en arbejdsplads med mange gode kollegaer
- søde familier der værdsætter dit arbejde på deres børns vegne
- et hus hvor vi alle hjælper og er afhængig af hinanden med børnene i øverste kontekst.
- mulighed for fleksibel arbejdstid – så længe arbejdsopgaverne kan løses
Børnehuset Skibet er et stort børnehus bestående af 8 grupper med cirka 130 børn, en stabil personalegruppe der har været her længe og består af mange pædagoger og nogle dygtige medhjælpere.
Måltidet er en vigtig del af pædagogikken i Skibet, og samarbejde med det pædagogiske personale skal derfor være en naturlig kompetence og mål hos dig.
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte os og høre mere om stillingen her hos os.
Børnehusleder Jens Hedegaard på telefon: 44 98 17 96 eller mail: Jenhed@gladsaxe.dk
Ansøgningsfrist
27. september 2024, og der vil blive afholdt samtaler løbende.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Skibet, Ibsvej, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109608