Har du lyst til at være en del af et børnehus, hvor relationer, leg og nærvær er i centrum?
Så er det måske dig, vi leder efter som flyver i vores børnehus
Om stillingen
Som flyver i Månehuset bliver du en vigtig del af hverdagen på tværs af stuer. Du træder til, hvor der er behov, og bidrager med ro, overblik og engagement, både i legen med børnene og i samarbejdet med kolleger.
Stillingen er på 20 timer om ugen med start 1. februar 2026.
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at arbejde med børn og brænder for pædagogisk praksis
- Er nysgerrig, nærværende og relationsstærk
- Trives med variation i hverdagen og kan bevæge dig mellem forskellige børnegrupper
- Kan tage initiativ og samtidig indgå loyalt i fællesskabet
Vi tilbyder:
- Et børnehus med fokus på tryghed, leg og fællesskab
- Engagerede og hjælpsomme kolleger
- En hverdag med plads til grin, refleksion og faglighed
- En vigtig rolle, hvor din indsats virkelig gør en forskel
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen, eller du har lyst til at besøge Månehuset, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Michella Kaarslev på telefon 29 12 53 58, eller komme forbi på et besøg.
Ansøgningsfrist:
Fredag den 23. januar klokken 12.00. Samtalerne vil finde sted løbende.
I Gladsaxe kommune har vi gode muligheder for motion så som fitness, yoga, gratis adgang til svømmehaller, samt en feriefond, hvor det er muligt at leje sommerhuse.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Månehuset, Hjaltesvej, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5e14c6ce-e57a-4bb0-b0ec-354b60235b4a