Bliv en del af kulturhusets dynamiske team som bibliotekar og eventkoordinator i Gladsaxe

dato

Vil du være med til at skabe gode oplevelser i et spændende og travlt kulturhus? Og kan du formidle til engagerede borgere og sælge et bæger popcorn? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Bibliografen er et af Gladsaxe Bibliotekernes fem bibliotekstilbud, der tæller et Hovedbibliotek, tre lokalbiblioteker, en biograf og Telefonfabrikken.
Bibliografen er et unikt tilbud, hvor bibliotek og biograf er smeltet sammen til et samlet hus med 20 medarbejdere, som hver især løfter mangeartede opgaver, der rækker lidt ud over en vanlig biblioteksprofil. Vi har et dejligt biblioteksrum, en café og to biografsale, hvor vi viser de nyeste premierefilm, afvikler spændende kulturarrangementer – herunder foredrag, talks, musik, børneevents og introduktioner til film.

Har du mod på at være en del af et travlt kulturhus, hvor du er med til at skabe et godt lokalt bibliotekstilbud til både børn og voksne? Trives du i et dynamisk og levende hus, hvor der både afvikles arrangementer, serveres kaffe, diskuteres film og litteratur og sælges biografbilletter – så er det lige dig vi søger.

Jobbet

  • Du indgår i bibliotekets daglige drift og har faste vagter med publikumsbetjening og andre klassiske biblioteksopgaver.
  • Du planlægger, koordinerer og afvikler arrangementer i biografsalen. Her vil du ofte have en aktiv og synlig rolle som vært, facilitator og moderator.

Vores ønsker til dig
  • Du spiller en stor rolle i at få dagligdagen til at fungere i Bibliografen. Du har et stort servicegen og har et øje for, hvordan huset viser sig fra sin bedste side, og du har ikke noget imod selv at tage fat på at løse de små praktiske udfordringer i hverdagen.
  • Du har interesse for litteratur, medier og film og erfaring med koordinering og afvikling af arrangementer fra et kulturhus eller et bibliotek – og meget gerne erfaring med arrangementer med kommercielt sigte.
  • Du kan bringe dig selv i spil som vært, moderator og facilitator - f.eks. som interviewer ved talks som optakt til film, foredrag og lign.
  • Du kommer med erfaring fra et folkebibliotek, kulturhus eller lign., og kendskab til de biblioteksfaglige systemer IMS og Cicero er en stor fordel.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer

Du vil indgå i bibliotekets vagtdækning og din arbejdstid vil ligge mellem kl. 8.30-18.15 mandag til fredag og lørdag hver 4. weekend. Der vil som udgangspunkt være én vagt om ugen til kl. 18.15. Samt hver 4. fredag til 18.15 i forbindelse med weekendvagt. Dertil kommer afvikling af større arrangementer aften og weekend.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte leder af Bibliografen, Kristina Bolmgreen på telefon 24 61 03 16.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via stillingsopslaget via linket 'Søg stillingen' senest tirsdag 10. februar 2026
Første samtaler vil finde sted i Bibliografen i uge 8.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bibliografen, Bagsværd Hovedgade, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/18cdc455-fed0-4d41-8f8a-94e78fe431ce

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet