Bliv en del af et udviklende børnehus i Gladsaxe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Midgård søger nye kollegaer, om du er uddannet pædagog eller anderledes kvalificerede er ikke det væsentligste, det vigtigste er at vi finder de rette kandidater. Stillingerne er alt imellem 30-37 timer pr. uge.

Stillingerne er til besættelse så hurtigt som muligt, men vi afventer som sagt gerne de helt rette kandidater.

Du har nu en helt unik mulighed for at blive ansat i et børnehus i forandring, og vil have mulighed for at sætte dit præg på børnenes hverdag i samspil med dine kommende kolleger.

Alle der arbejder i Midgård træder ind ad døren for at yde omsorg og gøre en forskel for børnene. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling, og de bedste deltagelsesmuligheder for alle, både børn og medarbejdere.

Midgård arbejder for et godt arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden, og udfordrer hinandens faglighed. Vores struktur kræver planlægning, og vi sikrer derfor plads til forberedelse og fastlagte faglige møder. Vi arbejder for en kultur, hvor alle personaler møder børnene med det samme pædagogfaglige afsæt, og at der er en ”rød tråd” for børnene i de år de er i Midgård.

Vi ønsker medarbejdere som vil være en del af en udviklingsproces, hvor vi sammen skal arbejde for et fælles ”VI” i hele huset, en vision hvor alle børn er alles ansvar, og hvor alle møder børnene nysgerrigt, anerkendende og omsorgsfuldt. I Midgård har vi fokus på at alle arbejder med kommunens fælles barne- læringssyn, der tager udgangspunkt i, at børns perspektiver, hvor børnene er aktivt lærende igennem legen.

Du udvikles ved at sætte dine kompetencer og faglighed i spil, til glæde og gavn for børnene, dine kolleger og forældre, så vi i fællesskab spiller hinanden gode.

Ledelsesteamet er relativt nyt og har fokus på psykologisk tryghed, en forandring hvor alle høres og kan komme med indput, og altid med udgangspunkt i børns i trivsel.

Huset er indrettet med mange muligheder for små læringsmiljøer (Atelier, multisal, stor naturlegeplads, sprogrum) og det giver plads til fordybelse og arbejdsro til alle børn og voksne. Du vil også opleve et hus med masser af humor, kreativitet og foranderlighed.

Midgård er et børnehus med ca. 130 børn og ca. 27 voksne, fordelt på 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, heraf Bifrost, som er vores gruppeordning. Vi har til huse på Hjaltesvej 1-3, 2880 i Bagsværd. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre naturskønne områder og vi har ladcykler i huset til at kunne komme rundt i nærmiljøet.

I Midgård ønsker vi at arbejde med:

  • nærvær med børn, hvor glæde og leg er i højsæde
  • et godt arbejdsmiljø med plads til egen læring.
  • faglig ledelse tæt på.
  • dygtige og imødekommende kollegaer og ledelse
  • faglig sparring i en hverdag, der er præget af arbejdsglæde og pædagogisk kvalitet.

Så hvis du kan se dig selv som en medspiller på dette hold, så høre vi meget gerne fra dig.

Vi arbejder indenfor Gladsaxe kommunes fælles faglige ramme (DAP) som er en række af metoder til observation og dokumentation af børnenes udvikling og læring. Som medarbejder vil du modtage vejledning, oplæring og undervisning i metoderne. Du kan læse mere om den faglige ramme på Gladsaxe kommunes hjemmeside

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kom gerne på besøg, og få en rundvisning. Kontakt børnehusleder Gitte Simonsen 20 26 98 81 for dette eller for andre spørgsmål.

Frist
Ansøgningsfrist er den 30. august 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, vi ser frem til at høre fra dig.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Midgård, Hjaltesvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096027

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet