Bioanalytikere til Afdeling for Klinisk Immunologi, Blodbanken på Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 2 bioanalytikere med kendskab til klinisk immunologi til faste stillinger på fuld tid fra 1. august 2023, eller snarest derefter.

Har du lyst til at være med til at præge udviklingen af vores afdeling og profession fremover?

Har du flair for både manuelle analyser og automatiserede laboratorieprocedurer?

Kunne du tænke dig et meningsfuldt job med dedikerede kollegaer i et dynamisk miljø med højt humør? Så står vi og mangler dig.

Efter passende oplæring vil du indgå i døgnvagt ordningen efter fast rul. Der er selvfølgelig mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.

Om afdelingen

I Blodbanken arbejder ca. 70 bioanalytikere i samarbejde med sygeplejersker og sekretærer, læger og andre forskere, for et sammenhængende forløb for patienterne.

Laboratorierne på afdeling for klinisk Immunologi, Rigshospitalet omfatter følgende specialer: transfusionsmedicin, blodtypeserologi og blodtypegenetik. Fraktionering af donorblod, kvalitetskontrol og viruslaboratorium. Stamcellelaboratorium, samt forsknings- og udviklings- laboratorium herunder Biobanken.

Laboratorierne ledes af en overbioanalytiker og arbejdsopgaverne varetages dels af bioanalytikere, som har valgt en fast funktion i ét laboratorium og bioanalytikere der rokerer mellem laboratorierne. Du vil som nyansat komme til at rokere mellem rutinefunktionerne, så du får gode kompetencer indenfor de forskellige områder.

Afdeling for Klinisk Immunologi indgår i uddannelsen af bioanalytikerstuderende i Region Hovedstaden og alle vore bioanalytikere deltager i en del af den kliniske undervisning og sidemandsoplæring.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde vekslende mellem manuelt arbejde og arbejde på automatiseret analyseudstyr
  • Kompetenceudvikling og ny viden.
  • Højeste kvalitet i laboratoriearbejdet, for at levere den bedste service til vore brugere
  • Et godt arbejdsmiljø baseret på humor, gensidig tillid og respekt, hvor hver enkelt medarbejder er betragtet som et vigtigt led i det daglige teamwork.
  • Et sæt af gode værdier baseret på Professionalisme, Udvikling, Liv og Samspil (PULS)
Vi forventer at du:

  • Har autorisation som bioanalytiker
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Har kendskab til IT på brugerniveau, og flair for at arbejde med teknisk udstyr
  • Er villig til at give meget af dig selv – med en forventning om, at din indsats kommer igen i arbejdsglæde, når du ser, hvor stor forskel du kan være med til at gøre
  • Har sans for orden og systematik
  • Er fleksibel og ansvarsfuld
  • Kan håndtere det uforudsigelige og måske hektiske miljø, som kan opstå på et akuthospital
  • Er nærværende og imødekommende, fuld af gå-på mod og godt humør
Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse den 1.august 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytiker og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overbioanalytiker Randa Zoel-ghina, mail: relg0001@regionh.dk, tlf.nr. 3545 3482.

Du kan også læse om afdelingen på vores hjemmeside www.regionh.dk/Blodbanken

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

Ansøgning og CV sendes online via linket i opslaget.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249651&DepartmentId=17147&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet