BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sommervikar, der har et godt kendskab til biblioteket som kultur- og vidensinstitution, og som gerne har erfaring med biblioteksbetjening og de tilknyttede fagsystemer herunder cicero. Har du erfaring fra et folkebibliotek eller studerer du på en videregående uddannelse indenfor biblioteks- og/eller litteraturformidling eller lignende, så er jobbet her måske noget for dig. I jobbet hos os vil du være på benene det meste af dagen og hjælpe bibliotekets gæster i samarbejde med erfarne biblioteksansatte.
Brænder du for børneområdet og servicering af børnefamilier er det kun en fordel, men ikke et krav.
Opgaverne er koncentreret omkring almindelig publikumsbetjening og materialehåndtering og involverer bl.a.:
- Publikumsbetjening i et kombineret etrumsbibliotek og biograf.
- Udstillinger/litteraturformidling og afvikling af mindre aktiviteter
- praktiske opgaver, som f.eks. fremfinding af reserverede materiale, pakning af sommerferietasker, visning af sommerferiefilm mv.
- betjening af bibliografens gæster i cafeen.
Bibliografen er et hus med mange gæster, vi er et unikt kulturhus hvor folkebibliotek og biograf er smeltet sammen til et samlet hus med 15 medarbejdere, der hver især løfter mangeartede opgaver, der rækker lidt ud over en vanlig biblioteksprofil. Vi har et dejligt biblioteksrum, en cafe, et film- og medieværksted og to moderne biografsale, hvor vi viser de nyeste premierefilm, men hvor der også er plads til spændende kultur-og litteraturarrangementer.
Stillingen er på 30 timer pr. uge, fordelt på 5 hverdage med en ugentlig aftenvagt til kl. 18, samt hver 4. fredag og lørdag. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. juni til 1. september og ønskes besat fra 1. juni eller snarest derefter. Der afholdes løbende samtaler
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Spørgsmål til stillingen kan stilles til leder af Bibliografen, Kristina Bolmgreen, mobilnummer 24 61 03 16
Send din ansøgning snarest muligt, da samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bibliografen, Bagsværd Hovedgade, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042804