Assisterende oversygeplejerske søges til sengeafsnit i Afdeling for Organkirurgi og Transplantation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du tidligere erfaring med ledelse eller har du en lille leder gemt i maven som du er nysgerrig på at udvikle? Så se med her!

Vi søger en sygeplejerske der har lyst til at engagere sig i vagtplanlægning for et kirurgisk sengeafsnit. Samt mod på at udvikle sine ledelseskompetencer via klinisk vejledning og udvikling.

Vi er et højtspecialiseret kirurgisk afsnit, som modtager akutte patienter fra traumecentret, bl.a. skud-, kniv- og trafiktraumer. Samt patienter fra andre hospitaler til specialiseret behandling.

Derudover modtager vi patienter til planlagte operationer, primært cancer sygdomme i lever, mavesæk og tarm.

Kort om afsnittet:

Vi er et mindre afsnit med 9 sengepladser, og en personalegruppe bestående af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og en farmakonom. Heriblandt 1 assisterende oversygeplejersker og 1 udviklingssygeplejerske, som gør at vi har mulighed for at sikre et højt fagligt niveau og fokusere på læring og udvikling.
Se vores video om hele Afdeling for Organkirurgi og Transplantation her.

Hvad kan vi tilbyde til din hverdag:

Som assisterende oversygeplejerske vil du både være en del af et stærkt lederteam og en del af en dynamisk plejegruppe.

Du vil få ansvar for vagtplanen og i tæt samarbejde med udviklingssygeplejersken medvirke til vejledning, udvikling og onboarding af nyansatte sygeplejersker.

Vi er en afdeling med korte indlæggelser og et højt patientflow. Du vil komme til at arbejde i en afdeling med mange netværk, relationer og samarbejdsflader, hvorfor du skal være god til at lytte og inddrage andres perspektiver i din opgaveløsning.

Sidst men ikke mindst vil du blive en del af en personalegruppe med masser af humor og omsorg for hinanden.

Du har også mulighed for at få et indblik i vores hverdag på vores Instagramprofil @rh_gas.kir.3121.

Vi søger dig der:

  • Har interesse for vagtplanlægning, erfaring med Optima er en fordel men ikke et krav.
  • Har lyst til at prøve kræfter med ledelse og interesse for at udvikle sine lederkompetencer gennem kurser og uddannelse.
  • Har interesse og evt. erfaring med implementering af nye arbejdsgange og ny viden
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer med patienter og kolleger
  • Kan bevare overblikket og have flere bolde i luften
  • Vil bidrage til at værne om vores gode arbejdsmiljø, hvor vi har plads til humor og forskellighed samt øje for at hjælpe hinanden
Din erfaring kan se forskellig ud, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gåpåmod, både når det gælder opgaverne der knytter sig til den kliniske hverdag og ledelsesopgaverne.

Lysten til at arbejde med specialet og til at være en del af et lille ledelsesteam er vigtigere end erfaring, da vi sørger for du får den rette introduktion og oplæring.

Praktisk:

  • 37-timers stilling, primært med dagvagter mandag til fredag.
  • Weekendvagt hver 4. weekend i 8-timers vagter, aften- eller nattevagter.
  • Ansøgningsfrist er 16. Juni 2023
  • Tiltrædelse 1. august 2023 eller efter aftale.
  • Jobsamtaler afholdes løbende.
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne-Sofie Skjoldann Jørgensen, tlf.: 3545 8197.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=248006&DepartmentId=17123&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5784602

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet