Anderledes kvalificerede medarbejder til Månehuset til vores 3-4 års gruppe med fokus på sprog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en anderledes kvalificerede medarbejder til vores 3-4 års gruppe med fokus på sprog. Lille hus, store drømme.
Vi søger dig, der er nærværende, omsorgsfuld og som vil være med til at give børnene de allerbedste betingelser for en tryg hverdag.

Stillingen er mellem 30-37 timer med opstart 1. februar 2024 eller hurtigst herefter

Vi søger en kollega, der brænder for at skabe et godt børneliv præget af tryghed, nysgerrighed, fantasi og leg. I Månehuset står pædagogikken i front for alt arbejde med børnene, og vi tror på, at kvalitet opnås ved at investere tid i børnene.

I Månehuset er vores højeste prioritet at skabe en trivselsfyldt atmosfære, hvor børnene kan udvikle sig i trygge og forudsigelige rammer. Vi værdsætter betydningen af omsorg og nærvær som centrale elementer i denne proces. Vores tilgang bygger på teorien om, at et positivt og nærværende miljø støtter børns trivsel og læring. Desuden ønsker vi et hus med forudsigelighed og tydelige voksne, der både kan og vil være til stede i nuet, til gavn for fantasi og spontanitet. Hvor faglighed og nærvær hænger sammen, til gavn for børnenes trivsel, læring og mod.

Vi arbejder ud fra Gladsaxe Kommunes overordnede ramme, didaktisk Anvendt Pædagogik (DAP), en metode til observationer, dokumentation og planlægning af pædagogiske processer. Vores pædagogiske projektarbejde struktureres i projektgrupper med differentierede rammer, muligheder for fordybelse og fokus. Vi søger konstant at forstå og følge børnenes optagethed og spor i vores projekter, og dette reflekterer vores tilpasningsevne og lydhørhed over for børnenes behov og interesser. I vores pædagogiske tilgang er vi bevidste om betydningen af at skynde os langsomt i forhold til børnenes udvikling. Vi anerkender og respekterer børnenes engagementer som retningsgivende for vores næste skridt.

Hvad gør Månehuset unikt?
Tæt kollegialt samspil:
Vi tror på, at vores styrke ligger i samarbejde. Her er vi ikke bare kolleger, vi er et støttende team, der deler viden, erfaringer og glæder.

Sjov er en del af jobbet:
Vi mener, at arbejdet bliver bedre, når der er plads til smil og latter. Hos os er sjov ikke kun velkommen, det er en nødvendighed for at skabe et positivt arbejdsmiljø.

Ordskabende samtaler:
Vi taler ikke bare til hinanden, men med hinanden. Positiv og respektfuld kommunikation er kernen i vores samarbejde. Vi sætter ord på det gode og støtter hinanden gennem udfordringer.

Nysgerrighed og positiv påvirkning:
Vi er nysgerrige på hinanden og ser potentiale i alle. Gennem en positiv tilgang og opmuntrende samspil skaber vi et miljø, hvor vi alle bliver bedre sammen.

Du får derfor:

  • En dynamisk og støttende arbejdskultur.
  • Høj grad af medbestemmelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Samarbejde med et dedikeret team af erfarne medarbejdere.
  • En unik chance for at præge børns tidlige sprogudvikling.
  • Sjove kollegaer

I hele Områdeinstitution Bagsværd arbejder vi med en værdi vi kalder medarbejderskab, som blandt andet handler om et fælles ansvar for et godt læringsmiljø. Vi er hinandens og vores eget redskab i det relationelle arbejde med børnene og forældre. Som rollemodeller for børnene, er det vigtigt, at vi udviser et positivt livssyn, bruger humor på arbejdet og er en stabil kollega.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen, eller du har lyst til at besøge Månehuset, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Michella Kaarslev på telefon 29 12 53 58.

I Gladsaxe kommune har vi gode muligheder for motion så som fitness, yoga, gratis adgang til svømmehaller, samt en feriefond, hvor det er muligt at leje sommerhuse.

Ansøgningsfrist:
Fredag den 12. januar 2024 klokken 12.00. Samtalerne vil finde sted løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Månehuset, Hjaltesvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet