Ambulatoriet/Klinik for Led- og Knoglekirurgi, Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, søger sygeplejerske mellem 30- 37 timer ugentlig fra 1.10. 2023 eller efter aftale.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er et stort velfungerende ambulatorie med 26 meget engagerede sygeplejersker og en uundværlig sekretær. Vi har en stor sygeplejefaglig stolthed, og arbejder særligt for at sikre, at patienterne oplever høj faglig ekspertise med kontinuitet i patientforløbet.

Vi har 18 undersøgelsesstuer, 3 operationslejer til operationer i lokal anæstesi, en observationsstue med plads til 2 patienter samt 1 gipse –og bandageringsstue med 4 gipseteknikere tilknyttet.

Arbejdstiden er primært dag tid, herudover ca. 2-3 arbejdsdage om måneden fra kl. 8 til 19.

Vi lægger stor vægt på den gode sygepleje, arbejdsglæde, højt informationsniveau, tillid, åbenhed, medindflydelse og medansvar og ikke mindst et godt tværfagligt samarbejde.

Sygeplejen i vores ambulatorie er meget alsidigt og afvekslende, og der er rig mulighed for at udvikle dine faglige sygeplejekompetencer samt være med til at udvikle sygeplejen i ambulatoriet.

Vi varetager patientkonsultationer i samarbejde med vores læger, vi assisterer til operationer, vi udfører behovssamtaler, vi har sygeplejeambulatorier og sygeplejetelefonkonsultationer, vi forbereder patienter til indlæggelse og operationer samt vi har et stort samarbejde med primær sektor.

Vi modtager daglig ca. 180 patienter i alle aldre fra.

  • Det Plastikkirurgiske speciale som omfatter primært:
Undersøgelse og behandling af patienter med en række medfødte misdannelser, ondartede og godartede sygdomme i huden og i bindevævet, brandsår og kemiske skader på huden. Der behandles kropsdeformiteter og defekter som følge af kræftbehandling for eksempel brystrekonstruktioner efter brystkræft, infektioner, vævsdød, trafik -eller faldulykker eller af anden tidligere behandling.

  • Det Led- og Knoglekirurgiske speciale omfatter primært:
Patienter med større og mindre tumorer i knogler og/eller bløddele. Scoliosekirurgi og metastasekirurgi. Patienter med et eller flere brud efter ulykke. Traumatiske og iskæmiske amputationer og patienter med nekrotiserende fascitis. Patienter med komplekse problemstillinger i forhold til knæ og hoftealloplastik. Patienter med sene- og nerveskader på hænder og håndled, samt behandling af børn med medfødte misdannelser.

Vi søger en sygeplejerske som gerne kan opfylde et eller gerne flere af nedenstående punkter

  • Erfaring fra ambulatorium
  • Specialuddannelse i kræftsygepleje eller erfaring med onkologiske patienter
  • Erfaring med kirurgiske patienter
  • Operationserfaring
  • Erfaring med børn
Desuden forventer vi:

  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø.
  • Du varetager arbejdsopgaver både i ortopædkirurgien og plastikkirurgien.
  • Du involverer dig aktivt i ambulatoriets kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
  • Du deltager i arbejdet med vores sygeplejestuderende (samt social -og sundhedsassistentelever.)
  • Du deltager i mødeaktivitet ca. en gang månedligt til kl. 18
Som nyansat sygeplejerske bliver du tilknyttet vores sengeafsnit for Led og Knoglekirurgi. Her vil du skulle indgå i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv.

Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt planlagt introprogram, som vil tage udgangspunkt i dine nuværende kvalifikationer og kompetencer.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt tilknyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Ulla Rechnagel tlf. 35450500 eller tlf. 42731260

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 22. august 2023

Ansøgningsfrist d. 18. august 2023

Afdelingen er omfattet af bekendtgørelsen om indhentelses af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250278&DepartmentId=17176&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet