Ambitiøse medarbejdere søges til budgetopgaver vedrørende uddannelses- og forskningsinstitutioner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for økonomistyring og håndtering af store datamængder? Motiveres du af at formidle komplicerede sammenhænge på enkle måder? Så er du måske vores nye kollega.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Økonomistyring og formidling
Kontoret for Institutionsøkonomi i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen varetager økonomiforvaltningen af statens bevillinger til driftsudgifterne på uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Vi er 18 medarbejdere, der udarbejder prognoser og budgetter, udvikler og vedligeholder tilskudsmodeller, analyserer regnskaber og meget mere der vedrører økonomien på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.fl.

Vi søger 1-2 medarbejdere til teamet, der arbejder med finanslovsbudgetter og tilskudsmodeller. Teamet består af 6 faste medarbejdere og 2-3 studenter og arbejder med modelbaserede tilskud til uddannelsesinstitutionerne, herunder prognoser og budgetter til finansloven. Teamet står for budgettering og tilskudsberegning på i alt ca. 25 mia. kr. årligt og udgør således en central funktion i forhold til at sikre en effektiv økonomistyring i både Uddannelses- og Forskningsministeriet og uddannelsessektoren.

Teamets opgaver spænder fra design af datamodeller over prognoseberegninger på baggrund af store datamængder til formidling af tilskudsmodeller til både de videregående uddannelsesinstitutioner og til regeringen og Folketinget. Hovedopgaverne i teamet er:

  • Udarbejdelse af prognoser og budgetter til finansloven
  • Tilrettelæggelse af dataindhentning og beregninger
  • Udvikling af intern og ekstern rapportering
  • Formidling af tilskudsberegninger og tilskudsmodeller m.m.
Der vil I begge stillinger indgå både databehandling, økonomiberegninger og formidlingsopgaver. Hvis du er nyuddannet, vil der være gode muligheder for oplæring. For den erfarne medarbejder vil stillingen indebære selvstændige budget- og datadesignopgaver, herunder opgaver i samarbejde med andre enheder internt i ministeriet og eksternt i forhold til uddannelse- og forskningsinstitutionerne.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende
  • Interesserer dig for samfundsøkonomiske forhold, herunder uddannelsesområdet
  • Har en høj faglighed og stærke analytiske kompetencer
  • Har interesse for og gerne erfaring med behandling af store datamængder
  • Kan formidle komplicerede problemstillinger på en letforståelig måde
  • Er systematisk, resultatorienteret og ansvarlig
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med det statslige budget- og bevillingssystem og/eller data på uddannelses- og forskningsområdet.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nicolai Ebsen på e-mail nieb@ufm.dk eller telefonnummer 7231 7844.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest søndag 13. august 2023.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 33 og anden samtalerunde i uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest, samt faglig test.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170519&DepartmentId=9940&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5868339

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet