Akademikere til projektstyring og udvikling af indsatser inden for forebyggelsen af arbejdsulykker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi skal implementere den politiske aftale om forebyggelse af arbejdsulykker. Derfor skal vi bruge to nye engagerede kolleger, der kan bidrage til at bringe antallet af arbejdsulykker ned. Vil du være med til at udvikle den forebyggende indsats? Og bliver du motiveret af at bruge din faglighed i samarbejde med andre? Så glæder vi os til at få dig som ny kollega!

Vær med i udviklingen og implementeringen af ulykkesforebyggelsen Du bliver en del af kontoret Ulykker og Erhvervssygdomme i Arbejdsmiljøfagligt Center i Arbejdstilsynet, hvor vi er ca. 18 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for faglig udvikling. Du får et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af Arbejdstilsynet og i Beskæftigelsesministeriets departement.

Der er indgået en politisk aftale på arbejdsmiljøområdet i foråret, og vi har derfor brug for flere kolleger. Som vores nye kollega bliver du del af det team, som fører aftalen i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker ud i livet. Teamet står for styring og udvikling af den samlede indsats, fx helhedsindsatser over for virksomheder i de brancher med mange arbejdsulykker. Vi skal også etablere en ekspertgruppe, der skal sikre ny viden om årsagerne til, at de alvorlige ulykker sker, så man fremover kan blive bedre til at forebygge de arbejdsrelaterede dødsulykker.

Du kommer primært til at være med til at styre og udvikle indsatser fx udvikling af tilsynet med arbejdsulykker og kommunikative tiltag, herunder kampagner, udvikling af vejledninger og værktøjer til arbejdspladserne m.v. Det sker med afsæt i forskningsmæssig viden, i data og input fra tilsynssystemet. Det forebyggende arbejde er højt på den politiske dagsorden, og det er derfor vigtigt, at du har mod på at navigere i krydsfeltet mellem høj faglighed, politiske interesser og effektiv implementering af nye tiltag. Sammen med dine kollegaer får du gode muligheder for at sætte dit præg på området.

Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du – afhængig af dine kompetencer – vil håndtere nogle af følgende opgaver:

  • Styring af den samlede helhedsorienterede indsats og udvikling og implementering af initiativerne på ulykkesområdet
  • Bidrage til at finde og udvikle metoder og værktøjer, som virksomhederne kan anvende til at styrke sikkerhedskulturen og ulykkesforebyggelsen på arbejdspladsen
  • Være med til at udvikle kommunikations- og tilsynsindsatser ift. ulykkesområdet
  • Understøtte Arbejdstilsynets opfølgning på anmeldte arbejdsulykker
  • Medvirke til ministerbetjening, herunder at besvare folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål.
Stillingerne indebærer et tæt samarbejde med forskellige faggrupper på tværs af Arbejdstilsynet og løbende dialog med arbejdsmarkedets parter, og vi leder derfor efter dygtige kolleger med stærke samarbejdsevner. Det er vigtigt, at du er en teamplayer, der trives med at skabe resultater sammen med andre. Vi tror på, at vi bliver bedre sammen, og derfor er samarbejde prioriteret højt hos os.

Selvom vi har travlt, skal det være sjovt at gå på arbejde, og vi har en uhøjtidelig omgangstone. Vi samarbejder om de fleste opgaver og har derfor en team-organisering. Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsdagen.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, som fx cand.scient.adm., cand.scient.pol., cand.scient.soc. eller lignende, eller anden relevant uddannelse og erfaringer. Det er en fordel, at du har erfaring fra eller kendskab til politisk ledede organisationer. men ikke et krav.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med projektstyring
  • er proaktiv og motiveres af at finde nye veje og løsninger på komplekse problemstillinger i samarbejde med dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • er fagligt nysgerrig og har mod på at opsøge ny viden
  • er en analytisk og struktureret teamplayer, der motiveres af at skabe resultater sammen med andre
  • formår at formidle kompliceret viden på en let forståelig måde
  • trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. oktober 2022.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som konsulent.

Dit daglige arbejdssted er i Arbejdstilsynet på Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du fra tirsdag d. 1. august velkommen til at kontakte Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 51 62 27 62.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi håber, at du bliver en del af holdet. Send derfor dit CV og en ansøgning allerede i dag – og senest søndag den 13. august 2023.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 17. august og fredag den 18. august 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170778&DepartmentId=6067&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877624

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet