Akademikere til lovgivningsarbejde og politikudvikling inden for de store velfærdsydelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde inden for et område med høj politisk bevågenhed, fagligt ansvar for centrale ydelser i velfærdsstaten og fokus på faglig og personlig udvikling?

Så kan du blive vores nye kollega i Ydelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor vi søger flere akademiske medarbejdere til at skrive og fortolke lovgivning, udvikle politik og understøtte implementering af politiske aftaler og reformer.

Bliv en del af et dynamisk og fagligt stærkt center i en styrelse, der arbejder for flere i job I Ydelser har vi en central rolle i forhold til at udvikle de store velfærdsydelser i Danmark. Det gælder f.eks. udviklingen af den beskæftigelsespolitiske lovgivning og reformarbejde inden for bl.a. dagpenge, sygedagpenge, førtidspension, folkepension, ”arnepension” og kontanthjælp. Du kommer derfor til at være tæt på den politiske beslutningsproces og arbejde tæt sammen med både Beskæftigelsesministeriets departement og andre centrale aktører som KL, Udbetaling Danmark, a-kasserne og Ankestyrelsen.

Vi søger flere nye kollegaer fordelt i alle vores teams: 1) Udbetaling Danmark og pension, 2) Sygedagpenge, barselsdagpenge og ferieloven og 3) Kontanthjælp, børnetilskud og boligstøtte og 4) Arbejdsløshedsdagpenge/førtidspension og fleksjobydelser. I den kommende tid arbejder vi bl.a. på reform af tilbagetrækningsordningerne og ekstra barsel til tvillingeforældre. Vi understøtter også regeringens ambitioner om at ændre kontanthjælpssystemet og organiseringen af jobcentrene, samt gennemskrive arbejdsløshedsforsikringsreglerne.

Som vores nye kollega kommer du til at deltage i centerets daglige arbejde, hvor dine primære opgaver vil bestå i at:

  • udarbejde materiale til ministeren og svar til Folketinget
  • lave oplæg til politiske beslutninger og bidrage til løbende politikudvikling
  • skrive lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger
  • udvikle området via en række udviklingsprojekter
  • samarbejde med andre ministerier og interessenter på området og på tværs af organisationen
  • vejlede kommuner, Udbetaling Danmark, a-kasser og øvrige interessenter om fortolkningen af nye regler på området.
Om os Vi arbejder med love og regler, udvikler politik, betjener ministeren og hjælper med at sikre, at de politiske initiativer og reformer på ydelsesområdet realiseres ude i virkeligheden. Derudover har vi opgaver på det internationale område.

I centret er vi 38 medarbejdere, tre teamchefer og to kontorchefer. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, og du vil derfor komme til at arbejde sammen med dygtige kolleger, der brænder for deres opgaver og samtidig har blik for at hjælpe hinanden. Vi kan tilbyde en hverdag med vægt på læring, trivsel og faglig og personlig udvikling.

I Ydelser vægter vi det sociale højt og lægger meget høj vægt på et godt kollegaskab. Og ikke mindst kan vi tilbyde arbejdsopgaver, der typisk hører til i et departement, selv om vi er i en styrelse. Du er derfor med, hvor det sker - samtidigt med at der er en god balance mellem arbejdsliv og din fritid.

Bliv vores nye kollega Du synes politik på beskæftigelses- og ydelsesområdet er interessant og har interesse for lov- og regelarbejde og at understøtte politiske processer. Du skal også have lyst til at grave dig ned i detaljer i loven, at lære at skrive lovforslag og at gøre lovgivningen mere enkel.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er cand.jur., cand.soc.jur., cand.merc.jur., cand.scient.pol eller lignende akademisk baggrund med en god juridisk forståelse eller interesse for juridiske problemstillinger
  • har interesse for reglerne inden for beskæftigelsespolitikken eller ydelser
  • er god til at samarbejde, tænke i helheder og finde løsninger på svære problemstillinger
  • har gode skriveevner og kan formidle kompliceret stof, så det er let for læseren at forstå
  • tager ansvar og er faglig nysgerrig
  • er fleksibel og en god kollega, der kan hjælpe på tværs når der er behov.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2023.

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent afhængig af din erfaring og kompetencer efter overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Jane Vitu på tlf.nr. 7221 7679 (fra den 7. august), teamchef Mie Skovbæk Mortensen på tlf.nr. 7221 7523 eller teamchef Jonatan Skov Udsholt på tlf.nr. 7221 7695.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 5162 2762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingerne

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest torsdag den 17. august 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38 , 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171189&DepartmentId=6065&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884541

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet